Maskinoperatør / produktionsmedarbejder søges

750 350 Centralvaskeriet

Vi søger en maskinoperatør / produktionsmedarbejder med gåpå mod og gode samarbejdsevner.
Centralvaskeriet A/S har speciale i at levere arbejdstøj til alle industrier samt vasketøj/linned til hoteller og restauranter. Virksomheden har mere end 70 års erfaring og kunder placeret over hele Danmark samt i Nordtyskland.

Centralvaskeriet A/S er et af de mest energivenlige industrivaskerier herhjemme, hvilket betyder, at vi har det laveste energiforbrug målt pr. kg tøj, samtidig med at vandforbruget er væsentlig reduceret. Hos Centralvaskeriet A/S får kunderne et kundeorienteret vaskeri med de vaskeløsninger, som de lige står og mangler. Til at hjælpe os med denne opgave, søger Centralvaskeriet A/S snarest muligt en produktionsmedarbejder til vores vaskeafdeling.

Om jobbet

Jobbet Efter endt oplæring vil du indgå i et team med følgende arbejdsopgaver:

  • Betjening at vaskerør, vaskemaskiner og tumblere.
  • Opstart og nedlukning af maskiner i produktionen.
  • Vedligeholdelsesopgaver.
  • Afhjælpe fejl i produktionen.
  • Sortering af vasketøj. Arbejdstiden er 37 timer ugentligt.Primært på daghold (kl. 6-14), men da produktionen er sæsonafhængig, vil eftermiddags arbejde (kl. 14-22) forekomme i sommermånederne.
Din profil

Din baggrund kan være industrioperatør, procesoperatør eller lignende.
Dette er ikke et krav, men det er vigtigt at:

  • Du arbejder struktureret og systematisk med flow for øje uden at miste overblikket.
  • Du har gode samarbejdsevner og kan lide at tage fat.
  • Du har et godt IT-kendskab.
  • Du har et godt humør og udviser stort engagement, som smitter af på dine omgivelser.
Vi tilbyder
  • En attraktiv arbejdsplads med gode personaleforhold.
  • En arbejdsplads i rivende udvikling.
  • Et rart, positivt og uformelt arbejdsmiljø.
  • Aflønning iht. Vaskerioverenskomsten.
Ansøgning

Er det noget for dig? Så send os hurtigst muligt din ansøgning til hja@centralvaskeriet.dk med ”Produktionsmedarbejder” anført i emnefeltet.
Alle ansøgninger bliver behandlet løbende og stillingen kan derfor blive besat inden ansøgningsfristen d. 4. februar 2022. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Henrik Jahnsen på telefonnummer: 2814 5544.

    Dit navn*

    Mail*

    Indtast din besked