Stearin – dugens værste fjende

450 215 Centralvaskeriet

– Vi kender det fra vores eget hjem: pletter fra stearinlys er svære at få af. Det går måske meget godt med at fjerne selve stearinen med en kniv eller stryge den væk ved hjælp af kaffefiltre. Men ofte er der alligevel en (måske farvet) plet tilbage, som kan være meget svær at få af i vask.

Det samme gælder stearinlys-pletter i restaurationsbranchen. Her er det industrivaskeriet, som slås med pletterne – og vi er oppe mod den samme udfordring. Kun hvis vi tager stærke vaskemidler i brug, kommer vi de værste pletter til livs – og vi vil helst undgå stærke vaskemidler af hensyn til miljøet.

Derfor er det en god ide, når restauranter tænker over, hvordan de kan undgå stearin-pletter. Man kan bruge lysestager med brede kraver, så løbende stearin fanges heri. Eller sætte lysene på et skånende underlag, der ikke skal vaskes, men kan kasseres eller skrabes ren for stearin.

En anden ting, som er svær at få af dugene er – fodaftryk. Og ja, fodaftryk forekommer på duge. Ikke fordi gæsterne danser på bordene, men fordi man nogle gange lader duge “slæbe” hen ad gulvet, og så kan en gæst nemt komme til at træde på dugen. Det giver et sikkerhedsproblem – men altså også en varig plet på dugen. Derfor: vær opmærksom på at folde dugene op, så de holder afstand til gulvet.

    Dit navn*

    Mail*

    Indtast din besked